Du er her: ishoj.dk  » Om kommunen  » Nyheder

Genveje

 
Siden er opdateret: 26-04-2010
 

Få NemID på Ishøj Bibliotek

 
17-08-2010
Gitte Sørensen

NemID afløser den gamle digitale signatur. Du kan bruge den fra alle computere, og du behøver kun huske ét bruger-id og én adgangskode

Inden for de næste par måneder får alle borgere en ny og nemmere digital adgang til offentlige og private selvbetjeningsløsninger. NemID hedder den nye adgang, der afløser den gamle digitale signatur.

Hvad er NemID?

NemID er en digital signatur og skal forstås som din personlige underskrift på nettet. Med NemID kan du logge på for eksempel www.skat.dk eller www.borger.dk på præcis samme måde, som du logger på netbank.

NemID kan bruges til både log-in, signering og til sikker e-mail. Alle danske netbanker og en lang række offentlige tjenester vil anvende NemID. NemID kan bruges fra enhver computer og er baseret på 2-sikkerhed således, at du kun skal huske ét bruger-id og én adgangskode, uanset om du skal ind på det offentliges hjemmesider, på netbank - eller på en af de andre hjemmesider, NemID også giver adgang til.

Sådan får du NemID

Hvis du har en netbankaftale med dit pengeinstitut, vil du automatisk få NemID, når din netbank begynder at bruge log-in med NemID. Det er planen, at alle netbanker vil bruge NemID inden udgangen af 2010. Dermed vil alle danske netbanksbrugere være udstyret med et NemID inden årets udgang.

Derudover kan du fra 1. juli 2010 gå ind på www.nemid.nu og selv bestille NemID. Dette kan du gøre, hvis du ikke vil vente på, at din bank går over til den nye løsning, eller hvis du ikke bruger netbank i dag. I Ishøj Kommune er det fra 1. juli også muligt, at få NemID ved personlig henvendelse i Borger- og Socialservice og på Ishøj Bibliotek.

Via Borger- og Socialservice eller Ishøj Bibliotek

Fra 1. juli 2010 kan du møde personligt op i Borger- og Socialservice eller på Ishøj Bibliotek, hvor personalet vil hjælpe dig med at få NemID. Personalet vil udlevere NemID regler til dig, verificere din identitet ved kontrol af legitimation og udlevere en kuvert med et nøglekort og et midlertidigt adgangskode-brev.

For at få nøglekortet og det midlertidige adgangskode-brev med hjem, skal du kunne legitimere dig ved at forevise ét af følgende gyldige legitimationsdokumenter med billede:

• Nationalt kørekort udstedt i et EU/EØS land
• Pas
• Forsvarets identitetskort (fra DK)
• Natopas
• Midlertidig udsteds pas, blåt m/billede
• Politilegitimationskort (fra DK)
• Tidsubegrænset opholdstilladelse af typerne C, D og F
• Danske pengeinstitutters ID-kort

Hvis det ikke muligt at fremvise billedlegitimation, skal to af følgende dokumenter fremvises:
• Fødsels- eller navneattest
• Dåbs- eller navneattest
• Sundhedskort (Sygesikringskort)
• Seneste årsopgørelse eller forskudsopgørelse
• Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (mindst 3 måneder gammel)

Herefter vil nøglekortet og det midlertidige adgangskode-brev blive sendt til din folkeregisteradresse.

Er der tale om en blind borger, danske statsborgere uden fast bopæl i Danmark eller borgere i Danmark med navne- og adressebeskyttelse, kan proceduren med at få NemID være anderledes end den gængse. I så fald vil personalet gøre opmærksom på dette.

Det er også muligt at få udleveret ekstra nøglekort i Borger- og Socialservice og på Ishøj Bibliotek.

 

Yderligere oplysninger:

Ishøj Bibliotek, 43 57 71 71

Bilag:

Pressemeddelelse som pdf-fil (57 kb)

Pressefoto som jpg-fil (103 kb)

 

 

 
 

 

Kontakt os

Ishøj Kommune
Ishøj Rådhus
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

Telefon: 43 57 75 75
Fax: 43 57 72 13

ishojkommune@ishoj.dk

Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00
Torsdag tillige: 16.00-18.00

Telefontider
Mandag-onsdag: 08.00-15.00
Torsdag: 08.00-18.15
Fredag: 08.00-14.15

 

 

 

RSS feeds fra Ishøj Kommune

Nyheder fra Ishøj Kommune


Hvordan bruger jeg RSS-feeds?

Her kan du læse om RSS feeds.